Knirkerevyen

Knirkerevyen 2022-

2022-

Knirkerevyen - 30 års jubilæumsrevy



OM KNIRKEREVYEN:


Knirkerevyen VI – Jubilæumsrevy er et komisk insiderblik på folkekirken og al dens væsen, og ikke mindst uvæsen, serveret af et velspillende hold komikere med både tæft og timing.


Knirkerevyen tager udgangspunkt i kirkelige temaer og trosspørgsmål, som angribes fordomsfrit, nærgående og kærligt fra en satirisk vinkel.


Folkekirken ristes over satirens flammer, når Knirkerevyen skyder med skarpt mod både præster, menighedsrødder, sognebørn og helt almindelige danskere.


Få fyret op under dine hellige køer og sat fut på lattermusklerne, når Knirkerevyen  serverer en ud-af-kirken oplevelse for latterdjævle med hang til humor.

Tidligere revyer

Knirkerevyen så for første gang dagens lys på Danske Kirkedage i Odense i 1992, hvor den blev en overvældende succes blandt kirkedagenes deltagere og bl.a. fik TV2 til at savle over (og sende) det omvendte præstestriptease-nummer i TV2 Nyhederne.

KNIRKEREVYEN 4

2010-2017

Knirkerevyen - Stor opstandelse, er den fjerde i rækken og havde urpremiere i Hobro i august 2010. Den har sidenhen turneret over hele landet indtil 2017.

KNIRKEREVYEN 2

1995-1998

Knirkerevyen II - Se den før din næste! producerede vi til Danske Kirkedage i Fredericia i 1995. Den bød bl.a. på den første sketch med karakteren Hassan og hans Teatertrut, der på misforstået vis dramatiserede juleevangeliet. Det var også i 1995 man kunne møde de debile opvaskere, der kommenterede gudstjenesten fra krypten. Revyen turnerede efter kirkedagene i hele landet i perioden 1995-1998 og spillede bl.a. i Århus Festuge 1996.

KNIRKEREVYEN 5

2017-2022

Knirkerevyen -Det knirker stadig, er den femte i rækken og havde urpremiere 3. juni 2017  på Fjordvang Efterskole, Velling

Revyen turnerede frem til 2022 hvor den nuværende jubliæumsrevy havde premiere.

KNIRKEREVYEN 3

1998-2001

Knirkerevyen III - Når himmelhunden skal luftes! blev produceret til Danske Kirkedage i Fredericia i 1998. Den bød på gensyn med Hassan, der denne gang kastede sig over påskeevangeliet, fik salmebogs-kommisionen til at rocke og introducerede de sønderjyske karakterer Kedde og Fidde. Revyen spillede efterfølgende i Århus Festuge 1998 og turnerede over hele landet i perioden 1998 - 2001.